Bokserien
Moderne imporord
i språka i Norden (Oslo: Novus)
Serieredaktør:
Helge Sandøy
Bøker
|
Med 'bil' i Norden i 100 år.
Ordlaging og tilpassing av utalandske ord.
I 2002 var det 100 år sia ordet bil blei laga i dansk. Nå er
det blitt eit fellesord for alle dei nordiske språka; og ingen andre språk
brukar dette ordet. Dette 100-års-jubileet gjekk nok hus forbi hos dei
fleste. Ordet bil er blitt eit sjølvsagt kvardagsord. Men folk er opptatt
av kva vi gjør og skal gjøre med dei nye orda som kjem inn i språket vårt i
dag. Mye av det nordiske språksamarbeidet går på spørsmålet om å styrke
språka våre. Vi styrker morsmåla våre ved å sikre at dei blir brukt på
flest mulig samfunnsområde, og vi styrker dei gjennom å markere dei som
våre. Begge desse perspektiva – bruksperspektivet og formperspektivet – har
det til felles at dei vitnar om ei aktiv holdning til språket.
Denne boka tar opp korleis vi kan arbeide med den språklige støypeskeia
både med å lage nye ord og å tilpasse utalandske ord til det heimlige
språket. Det blir diskutert kor vellykka slike ord er, og kva som gjør dei
vellykka. Forfattarane kjem frå Island, Færøyane, Noreg, Danmark og
Sverige, og dei fortel såleis om situasjonen i alle dei nordiske språka.
ISBN 82-7099-380-8
153 sider
|
|
Helge Sandøy och Jan-Ola Östman
(red.)
”Det främmande” i nordisk språkpolitik.
Om normering av utländska ord.
Grapefruit, grapefrukt, grape, greip, greyp eller
greippi? Computer,
dator, datamat, datamaskin, telda, tölva eller tietokone?
Diskussionen om hur vi
skall möta de utländska
språkfrukterna som kommer till Norden är inte ny. Att skapa nya ersättningsord har en flera hundraårig tradition, och stavningen blev ett mycket
aktuellt tema under 1800-talet. Denna bok lägger huvudvikten på de senaste seklen. Därmed faller också exposition
eller utställning, brint eller vandstof,
filosof eller Philosoph innanför diskussionen.
Språk är inga statiska
fenomen. En kultur och ett
språk utvecklar sig i kontakt med andra språk och kulturer. Det här är lättast att se i fråga om skriftspråket, som står i centrum för denna rapport, men detsamma gäller också talspråket.
Språket är något vi
skapar, understryker man inom språksociologin.
Därmed kan språket tolkas som andra
kulturyttringar, som vi dyrkar genom våra föreställningar, ideologier och värderingar. Ett syfte med denna bok är att illustrera hur sju nordiska språksamfund förhåller sig på
olika sätt till
språkpåverkan i dag och hur
dessa samfund har förhållit
sig till språkpåverkan utifrån under de senaste århundradena.
I boken presenteras normeringshistoriker för vart och ett av de sex språken isländska, färöiska, norska,
danska, svenska och finska, samt för finlandssvenskan. Dessutom ges en inledande diskussion av temat.
Författarna, som kommer från
de sju språksamhällena, är
Ari Páll Kristinsson, Jógvan í Lon Jacobsen,
Helge Sandøy, Margrethe Heidemann Andersen, Erik
Hansen, Pia Jarvad, Jørgen Schack, Martin Ransgart, Leila Mattfolk, Åsa
Mickwitz, Jan-Ola Östman,
Pirjo Hiidenmaa och Pirkko Nuolijärvi.
ISBN 82-7099-395-6
275 sider
|
|
Bente Selback og Helge Sandøy (red.)
Fire dagar i nordiske aviser.
Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn.
Det nordiske samarbeidsprosjektet Moderne importord i språka i
Norden (MIN) hadde som ei målsetting å måle og jamføre
språkpåverknaden utafrå på dei ymse nordiske språka. Slik påverknad kan
lettast studeras i orda vi tar inn i språket, det vi kallar import ord (eller
lånord).
Den mest representative kjelda når ein vil finne ut noe om
”gjennomsnittsspråket” i eit moderne samfunn, i alle fall skriftlig, er
trulig aviser. Undersøkinga som er presentert i denne boka, er
derfor basert på eit utval aviser frå sju nordiske språksamfunn. Avisene er
frå same datoane, to dagar i 1975 og to i 2000.
Alle avisene er blitt gjennomgått på nøyaktig same måten for å registrere
nye ord som har komme inn i språka utafrå etter andre verdskrigen. Dermed
er det mulig å beskrive situasjonen i kvart enkelt samfunn på ein slik måte
at vi kan samanlikne med stor presisjon. Det er nyttig når ein ønskjer å
forstå meir av vilkåra for språkpåverknad.
Det viser seg at vi i Norden i stor grad har felles førestillingar om
språka våre, dvs. at vi er einige om kva språk som er mye og lite påverka.
Men desse førestillingane stemmer ikkje alltid med verkeligheita!
Det og mye anna ser ein av denne granskinga.
Bente Selback har skrive kapitla om situasjonen i
kvart enkelt språksamfunn, Helge Sandøy har samanlikna språksamfunna, og
Anne-Line Graedler har jamført denne granskinga
med noen tidligare nasjonale prosjekt.
Setningar med importord (som her er kursivert):
Liddon er frægur rallýmaður, en ásamt
honum kemur hingað ökumaðurinn Chris Sclater (Vísir 1975)
Hesir trailararnir
liggja og koyra niðri
á meginlandinum í Europa (Dimmalætting 2000)
700 000 kr. for motor-cruiser (Dagbladet 1975)
For ordren om ecstasy-kampagnen kom fra Ekstra Bladets ledelse. (Ekstra
Bladet 2000)
Läsning är världens bästa drog.
(Göteborgs-Posten 2000)
Danmarks Ole Olsen segrade i VM i speedway (Vasabladet 1975)
Osalla geenitekniikkan
valvojista omia patentteja (Maaseudun
tulevaisuus 2000)
ISBN: 978-82-70-99-472-4
173 sider
|
|
Tore Kristiansen og Lars S. Vikør (red.)
Nordiske språkhaldningar.
Ei meiningsmåling.
Telefon heiter telefon på skandinavisk, puhelin
på finsk og sími på islandsk. Men kva
heiter den elektroniske tekstformidlaren som for mange no er både telefon
og post på ein gong? E-mail, mail, e-post, sähköposti, tölvupóstur, teldupostur?
Det fortel ikkje denne boka. Men ho fortel noko om kva vanlege folk i sju
nordiske språksamfunn helst vil at dette kommunikasjonsmiddelet skal heite.
Og ho gir svar på mange andre spørsmål:
Kven i Norden er det som bruker mest engelsk? Er det sant, eller berre ein
myte, at islendingar er meir negative til lånord enn nordmenn? Kjenner
danskane seg tryggare med bodyguards enn
med livvagte? Og drøymer finnar flest om
at dei hadde engelsk som morsmål saman med alle andre på jorda?
Dette er nokre få av ei rekkje spørsmål som er blitt stilte til nesten 6000
informantar i sju nordiske språksamfunn: Danmark, det finsktalande Finland,
Svenskfinland, Færøyane, Island, Noreg og
Sverige. Boka er ein del av det store prosjektet "Moderne importord i
språka i Norden", som i andre band i denne rapportserien tek for seg
bruken av slike importord, normeringa, skrift- og uttaletilpassing,
innføring av nasjonale ord for å unngå importorda, og haldningar hos
utvalde grupper.
I dette bandet analyserer vi meiningane som folk i Norden har om bruk av
engelsk, kor ofte dei bruker engelsk, og til kva føremål. Vi spør om kva
dei meiner om dei engelske importorda i språket, både generelt og i forhold
til nokre konkrete enkeltord. Vi spør òg om kva dei meiner om at stadig
fleire bedrifter i landa deira bruker engelsk som arbeidsspråk, og om dei
tykkjer det hadde vore bra om alle på jorda hadde engelsk som morsmål. I
tillegg har vi eit par meir generelle spørsmål. Svara analyserer vi i
forhold til ulike bakgrunnsvariablar: kjønn, aldersgrupper, inntekt,
utdanning, landsdel, forholdet til datateknologi, og samfunnssyn.
Kvart samfunn har fått eit kapittel i boka. Forfattarane er Tore
Kristiansen (Danmark), Pirkko Nuolijärvi
(Finskfinland), Leila Mattfolk
(Svenskfinland), Jógvan
í Lon Jacobsen (Færøyane), Kristján Árnason (Island), Lars S. Vikør (Noreg)
og Olle Hammermo (Sverige). Til slutt får vi ei
jamføring mellom alle landa, spørsmål for spørsmål, ved dei to redaktørane.
ISBN: 82-7099-439-1
248 sider
|
|
Tore Kristiansen (red.)
Nordiske sprogholdninger.
En masketest.
Betragt følgende:
Når sprogfolk der ved noget
om sprogpolitik, rangordner
de nordiske sprogsamfund efter
hvor puristiske respektive liberalistiske
de er over for sproglig indflydelse
udefra, ser det sådan ud:
Island – Færøerne – Norge – Finskfinland – Svenskfinland
– Sverige – Danmark
Når vi ringer til repræsentative udvalg af mennesker
fra disse syv nordiske sprogsamfund,
hen ved 6000 mennesker i alt, og spørger om deres holdninger til engelskpåvirkningen
af deres sprog, kan vi rangordne efter
engelsknegativitet respektive engelskpositivitet – og får
da nøjagtigt samme
rangorden [idet forholdet mellem de tre samfund i midten er statistisk set tilfældig]:
Island – Færøerne – [Norge – Svenskfinland – Finskfinland]
– Sverige – Danmark
Utroligt!? Det siger noget
om den officielle sprogpolitiks
gennemslagskraft i befolkningerne.
Men der er mere: Når vi beder store og bredt sammensatte udvalg af mennesker fra disse samfund, ca. 4000 i
alt, om at vurdere en person der taler deres sprog iført to forskellige
MASKER, en ren og en engelskfarvet,
kan vi igen rangordne efter
engelsknegativitet respektive engelskpositivitet – og når
det lykkes os at gennemføre dette uden at vores informanter bliver klar over at det er engelskfarvningen af sprogbrugen det drejer sig
om, får vi langt på vej den omvendte rangorden:
Danmark – Finskfinland – Sverige – [Norge – Svenskfinland]
[Island og Færøerne er udeladt
fordi det i disse bevidst puristiske sprogsamfund viste sig umuligt
at gennemføre MASKETESTEN uden
at informanterne forstod formålet]
Utroligt!? Danskerne fremstår som den mest engelsknegative befolkning i
Norden, finlandssvenskerne og nordmændene
som de mest engelskpositive. Der findes altså et andet og underbevidst
sprogideologisk niveau
hvor der vendes op og ned på mange af vores bevidste
forestillinger og forventninger
om hvordan den sproglige
virkelighed hænger sammen. Rigtigt mange endda – når vi går videre i
analysen og sammenligner hvordan
de sociale grupper (inddelt
efter køn, alder osv.) forholder sig bevidst
respektive underbevidst til
engelskpåvirkningen.
Det bevidste holdningsniveau
er beskrevet i Kristiansen & Vikør (red.) Nordiske
språkhaldningar. Ei meninigsmåling (Novus
2006). Beskrivelsen af
det underbevidste
holdningsniveau, og sammenligningen
af de to sprogideologiske
niveauer, findes
i denne bog.
ISBN 13: 978-82-7099-448-9
183 sider
|
|
Guðrún Kvaran (red.)
Udenlandske eller hjemlige ord.
En undersøgelse af
sprogene i Norden.
Holdningen til sprogpurisme
og sprogrøgt er ikke
ens i de nordiske lande. Det som oftest kaldes fast
food på dansk og norsk, hedder
snabbmat på svensk, pikaruoka
på finsk, men skyndibiti på
islandsk.
Hensigten med det projekt
som præsenteres i denne bog, er at vise hvordan importord (låneord og fremmedord,
oftest fra engelsk)
bliver modtaget i de forskellige
nordiske lande: Bliver de taget i brug, eller bliver de erstattet
af indenlandske ord, såkaldte afløsningsord?
I dette delprojekt af
det samnordiske forskningsprojekt “Moderne
importord i språka i Norden” tog forskerne for
sig 40 moderne importord fra fire udvalgte emneområder (IT, mad, boldspil
og ungdomsmusik), og desuden
138 andre importord som deltagerne mente var almindelige i flere nordiske
lande. Alle deltagerne benyttede
først og fremmest avisdatabaser for at finde ud af
om der fandtes afløsningsord
for importordene i de respektive lande, og hvor meget de blev brugt i forhold til importordene. I enkelte tilfælde
kan avisdatabaserne også vise hvornår
afløsningsordene først kom i brug.
Undersøgelsen omfatter
tidsperioden 1945–2000. Sprogene som blev undersøgt, var islandsk, norsk, dansk, svensk (i
Sverige og Finland) og finsk.
Resultaterne for de 178 ord bliver i denne bog sammenlignet systematisk på tværs
av sprogene. Sammenligningen
viser forskellene mellem
landene, og den viser at disse forskelle hænger sammen med graden af almen
interesse for sprogrøgt i de forskellige
samfund.
Deltagerne i projektet
er Guðrún Kvaran
(islandsk), Helge Omdal (norsk), Pia Jarvad (dansk), Åsa Mickwitz (svensk) og Hanna Hakala
(finsk).
ISBN 978-82-7099-474-8
188 sider
|
|
Pia Jarvad og Helge Sandøy (red.)
Stuntman og andre
importord i Norden.
Om udtale og bøjning.
Hvad gør en nordbo når han eller hun bruger
et engelsk ord midt inde i en sætning
på modersmålet? Bliver ordet udtalt som på
engelsk? Bøjer man det på engelsk, og siger de
fleste så fx airbags
eller airbaggene?
Det var nogle af de spørgsmål som blev stillet
til en af undersøgelserne
under det større samarbejdsprojekt Moderne
importord i sprogene i Norden (MIN) da det begyndte sit arbejde i 2002.
Formålet med projektet var at beskrive påvirkningen fra fremmede sprog på de syv
største sprogsamfund i Norden. Medarbejderne præsenterer i
denne bog sine analyser af mønstrene
for tilpasning og ikketilpasning
af importord i hvert af sprogsamfundene. Forskellene er store, men også lighederne.
I alle de syv sprogsamfund bliver engelske ord af typen truck tilpasset
til det hjemlige vokalsystem, men der er store uligheder i hvilken vokal som
tages i brug. I svensk
og dansk er flertalsbøjning med -s blevet ganske almindeligt. I
islandsk bøjer man sjældent
importerede adjektiver, sådan
at kúl (eng. cool) ikke bliver til kúlt når man snakker
fx om kúl útvarp (intetkønsord for
’radio’), selv om det hedder
fínt útvarp.
Men i andre henseende er islandsk dog det sprog der tilpasser importordene mest, sammen med færøsk.
Bidragene om de enkelte sprog
er skrevet af Ásta Svavarsdóttir (islandsk),
Hjalmar P. Petersen og Helge Sandøy (færøsk), Roy
Johansen (norsk), Margrethe Heidemann Andersen og
Marianne Rathje (dansk), Malin Dahlman (svensk i
både Sverige og Finland) og Ulla Paatola (finsk).
Pia Jarvad har skrevet indledningen om det fælles oplæg, og sidst i bogen sammenligner
hun resultaterne fra
alle sprog samfundene
for både at give et helhedsbillede
for Norden og at kunne generalisere over de indsigter
det kan give os.
ISBN 978-82-7099-484-7
221 sider
|
|
Helge Omdal og Helge Sandøy (red.)
Nasjonal eller internasjonal skrivemåte?
Om importord i seks nordiske land.
Ordet scooter kom frå engelsk til dei nordiske språka på
1950-talet. Både kjøretøyet og ordet er blitt verande her seinare. Men
korleis behandlar vi ordet? Vi finn f.eks. alle desse skrivemåtane: scooter,
skuter, skoter, skutari, scootari, scotari, skooteri. Dei
viser at språkbrukarane har ein vilje til å gi ordet ein heimlig skrivemåte
(ortografi) i samsvar med uttalen, men dei viser også at denne integreringa
ikkje er heilt vellykka alltid. Dette ordet får nok aller oftast heimlig
bøyingsending i fleirtal, men airbag
heiter derimot ofte airbags i
fleirtal. Her ser ein eksempel på at integreringa i det heimlige bøyingssystemet
(morfologien) vaklar.
Slike spørsmål om korleis vi integrerer utalandske ord i skriftmålet, kan
vise forskjellar mellom språkkulturane i dei nordiske landa, og dei kan gi
grunnlag for refleksjonar kring den symbolske og sosiale rolla skrivemåtar
har, og kva som er føresetnadane for skrivetradisjonane våre. Dessutan har
ein bruk for å definere både dei konkrete språklege problema vi har med
ortografisk og morfologisk integrering, og omfanget av skrivemåtar som vik
av frå dei heimlege staveprinsippa og bøyingsmåtane. Sist, men ikkje minst
er det av språkpolitisk interesse å ha avklart den faktiske situasjonen.
Prosjektet Moderne importord i språka i Norden (MIN) tok
opp desse spørsmåla i eit delprosjekt om tilpassing av moderne importord i nordiske
skriftspråk, og forskingsrapportane frå dei ymse språka blir presentert
her. Ásta Svavardóttir skriv om situasjonen i
islandsk, Hanna Simonsen og Helge Sandøy har analysert den færøyske
språkpraksisen, og Helge Omdal den norske. Dansk er analysert av Margrethe Heidemann Andersen, og Åsa Mickwitz
har jamført den finlandssvenske og sverigesvenske
praksisen i ein og same artikkel. Helge Omdal har skrive både innleiing og
ein oppsummeringartikkel.
ISBN 978-82-7099-490-8
185 sider
|
|
Catharina Nyström Höög
Teamwork? Man kan lika gärna samarbeta.
Svenska åsikter om importord.
Vad är det vi ser på bilden på bokens
framsida? Är det springskor, joggingskor,
runningskor eller kanske trainers? De
fyra orden representerar olika
grader av engelskspråkig påverkan. Därigenom illustrerar de en
aspekt av ordförrådsutvecklingen i modern svenska; det engelska
språkets närvaro blir alltmer
påtaglig.
I den här boken diskuteras hur
vanliga svenskar uppfattar
det ökande inflödet av
importord – från engelska
och från andra språk. Deras åsikter om importord och ersättningsord relateras till en övergripande
beskrivning av språksituationen
i Sverige, så
som den präglas dels av vårt sätt
att förhålla oss till språk, dels av den ökande internationaliseringen
i samhället.
En grundläggande utgångspunkt
i den undersökning som rapporteras här är att människors livsstil har ett avgörande inflytande över deras språkliga attityder. De beskrivningar
av svenskars attityder till importord som
presenteras i denna bok sätts
därför i
samband med enskilda människors
levnadsomständigheter.
Catharina Nyström Höög är
fil.dr och verksam som
lektor i svenska vid Högskolan Dalarna.
ISBN: 978-82-7099-411-3
190 sider
|
|
Jacob Thøgersen:
Det er meget godt som det er ... er det ikke?
En undersøgelse af
danskernes holdninger
til engelsk.
”Jeg synes engelsk er et godt sprog. Bedre end tysk i hvert fald, og også lidt lettere
at lære.”
”Jeg er i virkeligheden
fortaler for at man skal prøve at bibevare det
danske og opfinde nye ord til det, ikke. Men jeg vil slet ikke sige mig undtaget for at jeg desværre bruger alt for mange
engelske udtryk selv.”
I denne bog gås der tæt på danskernes
holdninger til engelsk og til andre sprog i Danmark i dag. Bogen supplerer således de øvrige holdningsundersøgelser i det sammenlignende
nordiske projekt Moderne importord i sprogene i Norden. Forskellen
er at bogen her kun handler
om danskernes holdninger,
og at danskernes holdninger
i denne bog er udtrykt i en gruppe danskeres egne ord.
Vi satte os ned og interviewede
et halvt hundrede danskere med forskellig social baggrund. Vi ville gerne høre
hvad engelsk og andre sprog
betyder for dem
i deres hverdag, og vi ville gerne
vide hvad de synes når de udtrykker det i deres egne
ord. Bogen her giver et indblik
i hvad de sagde. Her er få simple sort-hvide svar. Til gengæld er der en mangfoldighed
af diskussioner og forklaringer og en sund dosis praktisk hverdagsfornuft.
Ved at gå tæt på hvad informanterne siger om sprog,
lærer vi også noget om hvad
holdninger er mere
generelt, og hvad holdningsundersøgelser
gør når de forvandler informanters tale i et interview
til ”befolkningens holdninger”.
Det er nemlig sjældent så simpelt som at stille
et spørgsmål og notere et svar.
Informanterne misforstår, fortolker,
diskuterer og debatterer så det er en lyst. Det er måske
netop i denne mangfoldighed
af uventet talen-forbi-hinanden at den allerstørste kilde til deres sproglige holdninger skal findes.
Jacob Thøgersen er cand. mag., var som ph.d.-studerende
ansat ved Dansk Sprog -
nævn og er nu (2007) lektor i dansk sprog ved Islands Universitet.
ISBN 978-82-7099-479-3
270 sider
|
|
Óladóttir, Hanna:
Shake, sjeik eller mjólkurhristingu
Islandske holdninger
til engelsk språkpåvirkning
Hvordan er det med dette
folket som snakker i sími (telefon) og lytter på útvarp
(radio)? Drikker det også mjólkurhristingur,
og spiser det flatbaka?
Kanskje det foretrekker sjeik og pítsa,
eller kanskje like godt shake og pizza? I denne boka blir vi kjent
med synsmåtene tjuefire islendinger
har på utenlandsk – i hovedsak
engelsk – språkpåvirkning på islandsk. Om de er
harde purister, er åpne
for tilpassing av importord eller bare godtar de utenlandske
orda uten å gjøre noe med dem.
Vi får også vite hvor viktig
de syns engelsk og islandsk er – om bruksverdien og den symbolske verdien
som disse språka har for dem. Hvordan
de ser på situasjonen for engelsk i det islandske språksamfunnet – og
situasjonen for islandsk. Om de ser det som mulig å være både
engelskvennlig og islandskvennlig, eller om motivasjonen for å være god i
engelsk er begynt å svekke motivasjonen for å verne om og å dyrke
islandsken. Og om hvordan språkrøkta bør være
viss den forsatt har livets rett.
Meiningsdanning er et innfløkt fenomen. Meiningene til tjuefire individ er ikke
bare meiningene deres,
men de gjenspeiler også i noen grad meiningene som fins ellers i
samfunnet. Etablerte meininger, tradisjoner, vaner og måten språk blir fokusert på i
samfunnet til enhver tid, har stor påvirkning på meiningsdanninga hos folk.
Emnet for denne boka avgrenser
seg derfor ikke bare til meiningene
til de tjuefire islendingene, det har også et videre sikte og burde derfor kunne kaste lys over hvordan islendinger generelt
tenker om språk.
Hanna Óladóttir har MA-graden
i islandsk språkvitenskap ved Universitetet på
Island og er universitetslektor ved Pedagogisk fakultet ved dette
universitetet.
ISBN 978-82-7099-567-7,
149 sider, 2009
|
|
|
|
Mattfolk,
Leila:
Attityder till det globala i det lokala.
Finlandssvenskar
om importord.
En majoritet av finlandssvenskarna säger att de är
negativa till importord och till engelskans inverkan på svenskan: den
engelska påverkan är för stor, och de ord som kommer in borde ersättas med
svenska ord.
Men att
byta ut de engelska ord som redan
är etablerade tycker de skulle vara svårt och onödigt – svenska ersättningsord uppfattar de
som otympliga och en anpassad stavning av engelska ord till svenska tycker
de är fånig.
I denna studie beskrivs finlandssvenskars åsikter om
och attityder till modern språkpåverkan. Generellt anser de att engelska
och finska är språk som varje finlandssvensk bör behärska.
Finlandssvenskarna känner också att det nordiska är viktigt, och att man i
nordiska sammanhang bör använda skandinaviska språk, men samtidigt har de
stor förståelse för att man också kan använda sig av engelska i Norden – i
synnerhet när finnar och islänningar deltar i samtalet.
Domänförluster är inget som oroar finlandssvenskarna
– nyttoaspekten är viktigast: En finländsk politiker bör tala engelska för
att vara trovärdig i EU-sammanhang och finländska forskare bör skriva på
engelska för att nå en större publik. Men för en finlandssvensk låtskrivare
gäller konstnärlig frihet i språkvalet.
De huvudsakliga informanterna för studien är
anställda på olika nivåer i olika typer av företag. Förutom traditionella
sociolingvistiska variabler (ålder, kön, utbildning) undersöks
informanternas livsstil, som visar sig vara relativt utslagsgivande i
relation till uppfattningen om engelskans påverkan på finlandssvenskan. Det
visar sig också viktigt att (med hjälp av diskursanalys) läsa mellan
raderna av vad informanterna säger, för att få en mer detaljerad bild av
vad finlandssvenskar egentligen tycker om språkpåverkan och språknormering
i vårt senmoderna tvåspråkigt svensk-finska finländska samhälle där
engelskan får en allt starkare roll.
Leila Mattfolk är forskare vid Forskningscentralen
för de inhemska språken och doktorand i nordiska språk vid Helsingfors
universitet.
ISBN
978-82-7099-653-7,
237
sider, 2011
|
|
Jógvan
í Lon Jacobsen:
Ærligt talt, who cares? En sociolingvistisk undersøgelse
af holdninger til og brug af importord og afløsningsord i færøsk
En sociolingvistisk
undersøgelse af holdninger til og bruk af
importord og afløsningsord i færøsk
I denne
bog kan du læse om 48 udvalgte færøske informanters holdninger til engelske importord og færøske nydannelser. En af disse 48 informanter, som
i øvrigt er yderst
skeptisk over for purismen, udtrykker sin
holdning på følgende måde:...
Jeg tror,
det var på Island på et tidspunkt, at man var temmelig rabiat, og jeg har hørt en historie om, at da de købte alle disse Fokker-maskiner, da var det påbudt, at alle manualer
skulle være på islandsk. De kom i vanskeligheder, for ét
er at oversætte til islandsk, noget andet er at opfinde nye ord til alle
disse små dele og dippedutter, som er i sådan en maskine.
Senere
i interviewet vender han tilbage til denne historie. Da jeg spørger ham, om
vi bør danne nye færøske fagord, siger han
følgende:
Lad os bruge det der med de der Fokker-maskiner til Island som
eksempel. De gik nemlig i den anden grøft, hvor de sagde, at alt skulle
være på islandsk; havde det ikke været ulyksalig kedeligt, hvis vi ikke
vidste, hvad den og den skrue hed på islandsk om bord på Fokkerfriendship-maskinerne om tyve år, hvad? Og ærligt
talt, who cares, hvad
den hedder på islandsk [latter].
Foruden
disse 48 informanter, som producerede over 100 timers interviewmateriale,
har ca. 540 færinger givet deres holdning til kende gennem en
meningsmåling, derudover deltog 624 personer i en masketest.
Resultaterne
er yderst interessante. Man kan bl.a. læse om, at færinger generelt
udtrykker puristiske holdninger, når de er bevidste om spørgsmålet. På den
anden side er de ikke særlig puristiske, når de er mindre bevidste om
spørgsmålet. En anden interessant ting er, at antallet af pragmatiske
argumenter i forhold til purismen flere gange overstiger antallet af
nationale argumenter. Det er jo interessant for så vidt som pragmatik snarere
gælder sproget som funktion end som symbol.
Jógvan
í Lon Jacobsen er dr.philos.
fra Universitetet i Bergen (2008) og er ansat som lektor ved Fróðskaparsetur Føroya
(Færøernes Universitet) og er desuden formand for Færøsk sprognævn.
ISBN
978-82-7099-682-7,
324
sider, 2012
|
|